Kommandocentralen er bygget i 1954 og er beliggende på Vestre Bakkevej. En 250 m2 stor bunker, som var beskyttet med luftrensningsanlæg og gassluse. Alle større byer, langt over hundrede, havde dengang en sådan en central. De er alle taget ud af aktiv tjeneste, og de fleste er enten fjernet eller fyldt op med sand. Nogle er dog bevaret, og bruges som vidnesbyrd om en tid, som vi troede var overstået. I disse dage ser vi jo en udvikling i Europa, som kan ligne begyndelsen til en ny Kold Krig.

Bunkeren er udstyret med operationsrum, signalrum og generatoranlæg.

Det er en tidslomme fra perioden efter 2. verdenskrig. Bunkeren er fuldt udstyret med originale toiletter, operationsrum, sluse og generatoranlæg. Besøget vil derfor give de besøgende en autentisk oplevelse af bunkeren. De fleste installationer fungerer, og de frivillige har blandt andet fået reetablere det gamle sireneudstyr, hvorfra man skulle varsle byens befolkning i tilfælde af angreb. Man vil kunne få information om den Kolde Krig, som var grundlaget for at man i 1954 byggede stedet.